Elmesygen blev registreret første gang i Wageningen i Holland: Elmetræerne begyndte pludselig at tabe bladene og gik ud efter nogle få uger. Årsagen var sæksporesvampen Ophiostama ulmi eller den endnu mere aggressive svamp Ophiostoma. Svampesporerne spredes via elmebarkbillen. Sporerne trænger ind i træernes vandførende system og blokerer for vandtilførslen, så kronen tørrer ud.
Elmesygen havde katastrofale følger for det europæiske kulturlandskab: Millioner af træer blev ødelagt. Samtidig er elmetræet et unikt træ, hvis kulturhistorie går tilbage til antikken. På grund af dets værdifulde tømmer blev der sat stor pris på elmetræet, og i flere hundrede år var det et populært allé- og parktræ. Elmetræet kan blive op til 35 meter højt og flere hundrede år gammelt. Således vurderede man, at elmetræet med navnet "Effe von Hahnheim" i tyske Hahnheim var 700 til 900 år gammelt, inden det blev angrebet af den hollandske elmesyge i 1978.
Kampen mod elmesygen varede i mange år indtil 1958, hvor professor E. B. Smalley fra Madison University i Wisconsin, USA ,forædlede forskellige sorter elmetræer fra Asien, Europa og Amerika til modstandsdygtige sorter. I perioden med den kraftigste saftstigning inficerede han træerne med svampen og testede samtidig deres modstandsdygtighed. På den måde fandt han frem til resistente sorter, der er egnet til dyrkning i Europa. Disse sorter sælges af nogle få, specialiserede virksomheder i Europa under varebetegnelsen RESISTA®.
"RESISTA® elmetræer er ikke immune over for sæksporesvampen, men de klarer den hollandske elmesyge på samme måde, som hvis de havde en snue", siger Mark Schneekloth, direktør for Clasen & Co. "Et år efter infektionen kan der ikke længere findes spor efter sygdommen. Vores RESISTA® elmetræer er modstandsdygtige og rigtigt gode til at tilpasse sig, og derfor er de meget velegnede som gade- og parktræer."